STU søger 8.000.000 kr. til opstart

Kategori: Investering søges


Projekt:
Etablering af UUTS – praksisnær STU i Frederikshavn (Ribberholt)
Ansøger:
UUTS (CVR: 45577317) – Organisation.
Ansøgt beløb:
6.000.000kr til køb af ejendom
2.000.000kr til etablering af værksteder/køb af maskiner.

1. Kort præsentation af projektet
UUTS (står for Ung Undervisning Trivsel og Succes) Etablering af et nyt STU-tilbud (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) i Frederikshavn Kommune for unge i alderen 16–25 år med særlige behov.
Projektet vil blive etableret på ejendommen Ribberholt i Ravnshøj og har som mål at skabe et praksisnært, beskæftigelsesrettet og helhedsorienteret uddannelsesmiljø, hvor unge udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer gennem konkrete aktiviteter såsom:
Dyrepasning og hesteterapi
Gastronomi og service
Butik, lager og webshop
Håndværk, gartneri og serviceopgaver
Projektet adresserer et dokumenteret behov for flere relevante STU-tilbud i Nordjylland og har en klar ambition om at styrke unges livsmestring og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Køb af ejendom samt etablering af de fysiske rammer, som er afgørende for at skabe et stabilt og udviklende læringsmiljø.
Der er i disse år en stigende gruppe unge med psykiske, kognitive og sociale udfordringer, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Samtidig er der begrænsede muligheder for praksisnære og meningsfulde STU-tilbud i Nordjylland. Flere kommuner efterspørger alternative tilbud, hvor læring sker i praksis, der arbejdes med relationer, struktur og tryghed og der er tydelig kobling til beskæftigelse.
Uden relevante tilbud er der betydelig risiko for marginalisering, afhængighed af offentlig forsørgelse og manglende tilknytning til fællesskaber og arbejdsmarked for den unge. Projektet adresserer dermed en central samfundsudfordring: at sikre, at unge med særlige behov får mulighed for et værdigt og selvstændigt voksenliv. Derfor ønsker vi at starte STU-tilbuddet UUTS (står for Ung Undervisning Trivsel og Succes).

Målgruppe og målsætninger
Tilbuddet er for unge i alderen 16-25 år med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv ikke hvis der ydes social pædagogisk støtte. Målgruppen omfatter derfor:

unge udviklingshæmmede
unge med svære bevægelseshandicap
multihandicappede unge
unge med autisme
unge med ADHD
unge med andre psykiske lidelser
unge med erhvervet hjerneskade

Vi kommer primært til at henvende os til unge i Nordjylland, men tilbuddet er et nationalt tilbud, der kan benyttes af alle unge, der passer i målgruppen. Når tilbuddet er i fuld drift, vil der være 75-100 elever årligt.
Overordnede målsætninger
Målet for den enkelte unge er, at eleven får mulighed for at afprøve sine faglige og personlige kompetencer. Den unge bliver brancheafklaret igennem vejledning, praktik og arbejde på et af vores værksteder. Eleven kommer til at kunne lave CV og søge job, der passer til egne kompetencer. Den enkelte kan blive bedre til dansk og matematik afhængigt af behov, og så bliver den unge en del af et ungemiljø med fokus på sociale fællesskaber, trivsel og fritid.
For selve STU-tilbuddet er målet at få skabt et stabilt tilbud for op til 100 unge årligt. Forløbene tilpasses den enkelte unges behov, men med det formål at de enten opnår job (fleks/skåne), videre uddannelse eller andet relevant tilbud, livsmestring, sociale kompetencer eller en arbejdsidentitet. Værdien for os er hovedsageligt at hjælpe de unge på vej og vise dem, at de kan være dem selv og være en del af samfundet med de ting, de kan tilbyde. Selv om livet kan være svært og til tider virke uoverskueligt. Kort sagt, give dem kørekort til livet. Med alt hvad det indebærer.
Projektet skaber en varig indsats, der for de unge reducerer risiko for offentlig forsørgelse og øger arbejdsmarkedstilknytning samtidigt med at det styrker deres livskvalitet og deltagelse i samfundet.


Indsats og metode
Projektet bygger på en praksisnær- og relations baseret tilgang, hvor unge lærer gennem deltagelse i meningsfulde aktiviteter. På de forskellige linjer lærer eleverne at beherske de egenskaber det kræver at varetage et eventuelt job i fremtiden.

1. Autentiske læringsmiljøer
· Læring foregår i virkelighedsnære rammer: dyrehold og terapi med dyr, køkken og service, værksteder samt butik og webshop
2. Individuelle forløbsplaner
Hver elev får en skræddersyet plan
Løbende justering i samarbejde med kommune og vejleder

3. Helhedsorienteret tilgang
· Der arbejdes med: personlig udvikling, sociale relationer, faglige kompetencer, hverdagsmestring (økonomi, hygiejne, struktur)
4. Beskæftigelsesfokus
· Alle aktiviteter er koblet til realistiske jobfunktioner som: køkkenmedarbejder, lager/handel, dyrepasser, service/håndværk

Samarbejder
Vi har allerede haft dialog møde med Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn kommune, hvor Hjørring er klar til at underskrive kvalitetsaftale, når vi er klar til opstart. Derudover har vi løbende dialog med erhvervslivet om langsigtede samarbejder både i forhold til at samarbejde under uddannelsen, men også så vi sikrer, at de unge lærer de kompetencer, der efterspørges af det lokale erhvervsliv.
Kompetencerne bag STU-tilbuddet UUTS
Bag initiativet står et tværfagligt team med både faglige og praksisnære kompetencer. Kristian er uddannet pædagog med speciale i social- og special pædagogik og har derudover erfaring fra frivilligt arbejde i Headspace samt samarbejde med Støtte- og Kontaktkorpset i Hjørring Kommune. Ann er uddannet anlægsgartner og har gennem både kurser og egne erfaringer med børn med diagnoser opnået indgående kendskab til målgrupper med blandt andet angst, ADHD og autisme. Martin er uddannet kok og har gennem drift af egen selvejende restaurant arbejdet med unge udsatte samt unge med diagnoser i en praksisorienteret hverdag. Tommy er uddannet revisor og frivillig leder i FDF Hjørring, hvor han har erfaring med børn og unge med behov for særlig støtte i fællesskabsbaserede aktiviteter. Samlet set bidrager teamet med en bred og helhedsorienteret forståelse af målgruppen og dens behov samt praksiserfaring indenfor de forskellige linjer, som der etableres i tilbuddet.
Økonomien
Projektet er designet til at være økonomisk bæredygtigt efter opstart (se vedhæftede driftsbudget). Driftens finansieres via kommunalbetaling til STU-forløb, og der ansøges derfor kun til etablering og opstart fra fonden.
Samlet projekt: ca. 8 mio. kr.
Midlerne anvendes til: køb af ejendom, indretning og faciliteter, etablering af værksteder og udstyr samt opstart. Med Hjælp fra jer, kan vi skabe et bæredygtigt, praksisnært STU-tilbud, der gør en dokumenterbar forskel både for den enkelte og for samfundet.
Vi har i vores samarbejde med Business Hjørring, haft kontakt med EIFO som har godkendt vores projekt, det vil sige de gerne vil stille sikkerheden for os.

Med venlig hilsen
Ann Jensen.
Telefon 42488386


Kontakt for mere information