Kategori: Investering søges
Jeg søger hermed støtte til videreudvikling og udbredelse af en App som hedder 'Mind Dok' - privatlivsbeskyttende app, der hjælper borgere med at forstå og håndtere vigtige digitale dokumenter fra bl.a. SKAT, Udbetaling Danmark, forsikringsselskaber og sundhedsvæsenet
Problemet
Mange ældre borgere og borgere med begrænset digital erfaring modtager dagligt vigtige breve via e-Boks og mit.dk eller andre kildere
men har svært ved at afkode sproget, forstå konsekvenserne eller huske de frister, der følger med. Det fører til
mistede deadlines, ubetalte regninger og unødigt stress.
Løsningen
Mind Dok lader borgeren tage et billede af et dokument eller dele det direkte fra e-Boks. Appen læser dokumentet,
forklarer på et klart og enkelt sprog hvad det handler om, og opretter automatisk påmindelser til relevante frister.
Alt sker lokalt på telefonen – ingen data sendes til skyen, og ingen konto er nødvendig.
Nøglefunktioner:
- Klar, menneskelig forklaring af hvad dokumentet kræver
- Automatiske påmindelser 7, 3 og 1 dag før en frist
- Understøtter PDF, billeder og scannede dokumenter
- Fuld GDPR-compliance – alt behandles on-device
- Tilgængelig på dansk og engelsk
Målgruppen
Appen er udviklet med fokus på ældre borgere, borgere med kognitive udfordringer og andre, der oplever digitale
barrierer i hverdagen. Den kræver ingen teknisk viden og kan bruges uden NemID eller login.
Hvad støtten bruges til
Med støtte fra Aarhus Kommune ønsker vi at:
1. Udvikle en forenklet "senior-tilstand" med større tekst og guidet brug
2. Afholde workshops for plejepersonale og frivillige, der kan hjælpe borgere i gang
3. Oversætte og tilpasse appen til yderligere kommunale dokumenttyper
4. Videreudvikling udvikling til iPhone og Android
Om udvikleren
Mind Dok er udviklet af mig 'en lokal udvikler' med base i Aarhus, med fokus på at gøre den danske digitale infrastruktur
tilgængelig for alle borgere.