Vi samler hele markedet for materieludlejning i én løsning

Kategori: Investering søges


Vi tilbyder en uvildig rådgivningsløsning til byggebranchen, der fungerer som en slags “materielmægler” – sammenlignelig med en forsikrings- eller pensionsmægler, men med fokus på håndtering af alt materieludlejning.

Kunderne – både små og store – får tilknyttet en fast rådgiver, der sidder på kundens side af skrivebordet og overtager hele ansvaret for udlejningsprocessen.
Vi håndterer alt – uanset om materiellet er lejet hos GSV, Loxam eller andre udlejere. Vi forhandler priser, bestiller, afmelder, godkender fakturaer og overvåger driftsstop, fejl og leveringsproblemer. Det hele styres fra én platform med én kontaktperson, der sikrer fuldt overblik og kontrol.

Ved prissætning bliver alle relevante udlejere kontaktet og får mulighed for at byde ind med deres eget materiel.
Det giver kunden bedre priser og sikrer, at udlejer opnår højere belægning på eget grej fremfor at skulle indleje fra tredjepart – hvilket ofte er dyrere og mindre effektivt.
Samtidig booker vi altid den nærmeste leverandør, hvor det er muligt, for at bidrage til en lavere CO2-udledning i transportleddet.

Vi er allerede godkendt til at modtage støtte fra følgende puljer, som skal understøtte opbygningen af løsningen:
• SMV Grøn – Udvikling af cirkulær økonomi og CO2-besparende løsninger (op til 150.000 kr.)
• SMV Grønne Kompetencer – Kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering (op til 60.000 kr.)
• ESG-indsatsen – Klargøring og behandling af ESG-data, inkl. digitale løsninger og dokumentation (op til 150.000 kr.)

Disse midler skal bruges til at styrke platformen, udvikle ESG-dokumentation og sikre et grønt, effektivt og skalerbart rådgivningskoncept for byggebranchen.


Kontakt for mere information