Kategori: Investering søges
Hvem er kunden?
Anne: "Jeg vidste slet ikke at Roblox bestod af mange forskellige spil, jeg troede, det var sådan et byggespil. Og min 8-årige datter har også allerede chattet med en masse fremmede gennem Roblox. Det ville jeg godt have vidst, da hun startede med Roblox".
Hvad er løsningen?
Løsningen Zoe hjælper familier til at opnå sunde digitale vaner. Hvis vi forsøger at forstå og interessere os for vores børns digitale liv fra en tidlig alder på lige fod med deres fysiske liv, kan vi få skabt sunde digitale vaner, der vil gøre vores børn i stand til både at stå imod Techvirksomhedernes dragende indhold, men også at kunne navigere i, hvornår det er passende at bruge skærmen. Zoe giver forældre den nødvendige indsigt, hjælp til at forstå børnenes digitale hverdag, og hvordan de kan hjælpe deres børn navigere den.
Hvad er Zoe?
Zoe består af en lille enhed du sætter ind i dit hjemmenetværk og en App til at styre den i skyen. Når du har oprettet din familie, sætter Zoe automatisk alle indstillinger baseret på alder og tilsvarende anbefalinger, som du herefter kan justere til at passe jeres behov. For de mindre børn fungerer Zoe som forældrekontrol, sikkerhed og skærmtid. For de ældre børn fokuserer Zoe på forældrevejledning, indsigt og samtale, når børnene tager en ny app i brug. For de voksne hjælper Zoe med at opnå sunde digitale vaner og beskytter samtidig mod phishing links, reklamer og ondsindede software. Zoe håndterer alle platforme i huset og iOS og Android, når i er på farten.
Hvad er forretningsmodellen?
Zoe er et abonnement på 68 kr. om måneden inklusiv alt. Zoe hardwaren er til låns.
Vores software er også tilgængelig til at køre på alle andre routere leveret af din internetudbyder. Her koster abonnementet 39 kr.
Hvad er Status?
Zoe bliver for nuværende brugt af 30 familier og er klar til salg i Danmark til januar 2024. Vi er i gang med at udvikle en App only løsning, så Zoe også virker på mobile enheder udenfor huset.
Hvad skal investeringen bruges til?
Investeringen skal primært bruges til salg og marketing i Danmark og Skandinavien, med flere end 2 millioner børnefamilier, og skaleres til Europa i 2025. Samtidig vil vi gerne ansætte en data scientist til udvikling af AI business intelligence.
Hvilken værdi skaber vi?
Vi giver forældre tryghed i, at de og deres børn er beskyttet, når de er online, og samtidig leverer vi en unik indsigt og viden til at tage en sund dialog med deres børn om de apps og hjemmesider, de bruger.
Hvorfor er vi unikke?
-Vi er den eneste løsning, der kan håndtere skoleudleverede enheder i hjemmet.
Vi er de eneste, der kombinerer forældrekontrol med notifikationer og forældrevejledning.
Vi er de eneste der sætter alle indstillinger automatisk baseret på alder og tilsvarende anbefalinger (Børns Vilkår, Red Barnet, sundhedsstyrelsen)
Vi blokerer reklamer, phishing links, malware for alle enheder på netværket.
Løsningen er nem at installere og tage i brug og kræver ikke installation på hver enhed.
Vi står klart til at svare på alle spørgsmål og sender gerne materiale og vores forretningsplan til interesserede.